3F Superligaen

OB’er får omstødt karantæne

I OB var de ikke tilfredse med det andet gule kort, som angriberen Issam Jebali fik i fredagens kamp, og den efterfølgende appel har de nu fået medhold i.

Issam Jebali fik to gule kort i kampen mod Viborg FF, men nu er det ene blevet annulleret. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Ob-angriberen Issam Jebali fik i fredagens kamp mod Viborg FF to gule kort.

To gule kort har det i fodboldens verden med at betyde rødt kort og medfølgende karantæne, og det fik efterfølgende OB til at appellere tuneserens andet gule kort.

Læs også: OB appellerer Jebali-udvisning

Den appel har de nu fået medhold i, og dermed har Jebali ikke karantæne til efterårets sidste superligakamp mod FC Nordsjælland på søndag.

Jebali havde scoret begge OB’s to mål i 2-3-nederlaget til Viborg fredag, inden han altså blev vist ud. Efterfølgende har kampens dommer erkendt, at der ikke var tale om et forsøg på at foregive et frispark, men at han slet og ret gled i sin dribling.

Kampens dommer beklager ifølge OB den oprindelige kendelse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P