Premier League

Michael Carrick ved roret i Manchester United: Det er et privilegie for mig

Michael Carrick er trådt ind i rollen som cheftræner i Manchester United, indtil klubben finder en anden løsning. Nu sætter han ord på den nye tjans.

Billedet her er taget i kampen mellem Manchester United og Manchester city tilbage i begyndelsen af november, hvor City vandt overbevisende 0-2. Det illustrerer måske i virkeligheden den efterfølgende situation meget godt. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Michael Carrick skal forsøge at vende Manchester United-nedturen som den nye mand i spidsen for den traditionsrige storklub.

Mandag satte han ord på sin nye rolle i klubben.

– Det er et privilegie for mig at være i denne position. Jeg forstår ansvaret der følger med, og mit fokus er på at vi får renset vores sind og bevæger os fremad hurtigt. Det er noget, den her klub er god til, og noget, som klubben historisk set altid har været god til, siger Michael Carrick til Manchester Uniteds hjemmeside.

Manchester United spiller tirsdag deres første kamp siden Ole Gunnar Solskjær forlod klubben, og Michael Carrick er positivt stemt overfor udfordring. Her skal Manchester United på en tur til det spanske, hvor Villarreal venter i Champions League.

– Vi ser meget frem til kampen i morgen (tirsdag, red.), og vi tager derover med en positiv indstilling. Gutterne er klar til det. Vi kan ikke vente med at komme til at spille i morgen, siger Michael Carrick.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P