Premier League

Conte efter første sejr: Havde brug for denne type sejr

Antonio Conte fik søndag sin første Premier League-sejr som manager for Tottenham, da Leeds blev besejret med knebne 2-1. At kampen blev både tæt og vanskelig er dog ikke nødvendigvis en ulempe for Tottenham.

Sejren mod Leeds var tydeligvis en forløsning for Antonio Conte. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Froløsningen var til at få øje på hos Antonio Conte, da han søndag hørte dommeren fløjte Tottenhams kamp mod Leeds af.

Den italienske Tottenham-manager stod for første gang siden sin ansættelse 2. november som sejrherre i en Premier League-kamp, og råbet han efterfølgende lod lyde ud over London tydeliggjorde, at sejren ikke bare var kørt hjem i sikker stil.

2-1 vandt Tottenham efter bland andet at have været bagud 0-1, men den italienske manager var netop glad for, at det blev en tæt kamp.

– Vi havde brug for denne type sejr. Man kan vinde, men hvis man vinder for let, så forstår man ikke vanskeligheden ved at vinde. Vi kunne have lagt os til at dø, men vi viste, at det ville vi ikke, lød det fra Conte.

– Vi skal være tilfredse, men det her er kun starten på resten af sæsonen. Vi er skal helt sikkert fortsætte arbejdet, og jeg vil gerne fortsat se den attitude, den vilje, og den sult fra spillerne, forklarede Conte yderligere.

Med sejren har Conte nu et pointgennemsnit på 2,33 point per kamp, men med bare tre kampe i spidsen for Tottenham fortæller snittet endnu ikke alverden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P