AaB-træner efter sejr: Vi skal være mere koncenterede
Selvom Martí Cifuentes’ AaB-mandskab hentede tre point i deres 1-3-sejr over SønderjyskE, var den spanske træner ikke udelukkende begejstret for sit holds præstation i kampen.
AaB tankede tre point efter deres 1-3-sejr over SønderjyskE i mandagens opgør, hvilket sender nordjyderne op på tredjepladsen i Superligaen.
Trods sejren mener AaB-træner, Martí Cifuentes, at der stadig er plads til forbedringer i AaB’s spil.
-Vi bliver nødt til at forbedre vores koncentration, når vi er foran i kampene. Jeg har før snakket med spillerne om, at vi bliver for passive med bolden, efter vi scorer vores andet mål eller kommer foran. Vi er bedst, når vi forsvarer højt på banen, presser højt og spiller med mod. Så det skal vi forbedre, fortalte Martí Cifuentes efter kampen til TV3 Sport.
Særligt aalborgensernes Louka Prip markerede sig i kampen med to scoringer, men Cifuentes mener stadig, at Prip og resten af AaB-holdet kan levere på endnu højere niveau.
-Prip spillede godt, men han kan gøre det endnu bedre, for han er en fantastisk spiller.
-For at være helt ærlig, synes jeg, at hele holdet kan gøre det bedre end i dag. Jeg ser et hold, der kæmper hårdt, men der er plads til forbedringer, sagde Martí Cifuentes.
Læs også: Kusk styrede AaB til sejr i Haderslev