
Real Madrid indtager førstepladsen efter sejr over bundhold
Real Madrid spillede sig søndag til tops, da Granada blev besejret med hele 4-1.

Toni Kroos lagde op til både 1-0 og 2-0, da Real Madrid spillede sig til ligaens førsteplads. Foto: Jorge Guerrero/AFP/Ritzau Scanpix.
Real Madrid tog søndag aften fronten i LaLiga, da upåagtede Granada blev besejret med 4-1.
Toni Kroos leverede to assists i første halvleg, hvor Real Madrid skaffede sig en 2-1 føring.
I anden halvleg måtte Granada både se Monchu og træner Robert Moreno modtage direkte røde kort, mens Vinicius og Fernand Mendy udbyggede til kampens slutresultat 4-1.
Efter Sevillas uafgjorte resultat lørdag har Real Madrid to points forspring i toppen af LaLiga.