Premier League

Officielt: Solskjær færdig i Manchester United

Manchester United har netop oplyst, at man har valgt at tage afsked med Ole Gunnar Solskjær som manager i klubben.

Solskjær
Ole Gunnar Solskjær er en presset mand. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Ole Gunnar Solskjær har stået i spidsen for Manchester United for allersidste gang. Det har klubben netop oplyst på sin hjemmeside.

Officielt er der tale om en gensidig aftale mellem Ole Gunnar Solskjær og Manchester United, men uanset prædikatet ophører samarbejdet altså med øjeblikkelig virkning.

Dermed blev lørdagens 4-1 nederlag til oprykkerne fra Watford dråben, der fik bægeret til at flyde over for ledelsen, der ikke har kunnet se en fremtid for klubben med nordmanden i spidsen.

Ledelsen i Manchester United med Glazer-familien i spidsen skulle eftersigende have holdt et flere timer langt møde efter nederlaget til Watford, hvor det blev besluttet, at den engelske klub fremover skulle gå i en anden retning.

48-årige Ole Gunnar Solskjær kom til Manchester United som midlertidig manager i december 2018 efter fyringen af José Mourinho. Den stillingsbetegnelse opgraderede normanden dog til titlen som manager i marts året efter.

Læs også: Straffe og rødt kort i kæmpe United-nedtur

Solskjær nåede i alt at stå i spidsen for Manchester United som manager i 149 gange, hvor det blev til et pointgennemsnit på blot 1,79 point per kamp. Solskjærs første kamp som fastansat manager for Manchester United var ligeledes en kamp mod Watford i marts 2019 – dengang vandt Manchester United dog 2-1.

Inden han blev ansat som manager havde han stået i spidsen for Manchester United som caretake manager i 19 kampe. Her lød det imponerende pointgennemsnit på 2,32 point per kamp, og fra debuten til første nederlag gik der hele 11 kampe, hvoraf de ti var sejre.

Manchester United skriver på deres hjemmeside, at Michael Carrick tager styringen i de kommende kampe mens klubben leder efter en midlertidig manager til resten af sæsonen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P