Premier League

Højbjerg på tavlen i Contes første ligasejr

Pierre-Emile Højbjerg var ikke med landsholdet til de to seneste VM-kvalifikationskampe, men han var en af arkitekterne bag Antonio Contes første sejr i Premier League som Tottenham-manager.

Pierre-Emile Højbjerg scorede sit niende Premier League-mål i kampen mod Leeds. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Tottenham havde forud for søndagens hjemmekamp mod Leeds ikke fået en sejr i de seneste tre kampe i Premier League, mens Leeds lørdag havde set alle tre holder under sig i tabellen få point.

Det var derfor to sultne mandskaber, der gik på banen på Tottenham Hotspur Stadium søndag aften til det, der også var Premier League-debut for den nye Tottenham-manager Antonio Conte.

Det blev dog gæsterne, der kom bedst fra start, da Daniel James kort før pausen bragte Leeds foran 0-1. På venstrekanten drev Jack Harrison gæk med Tottenhams Emerson Royal, og med et skarpt indlæg fandt han waliseren foran mål, hvor en scoring var eneste mulige udfald.

Noget skulle der derfor ske i pausen, men Antonio Conte bevarede roen og lod de samme 11 spillere gå på banen fra anden halvlegs start. Efter et kvarter det en danskerscoring, der fik den italienske manager til at sætte sig en smule bedre til rette i sædet.

Lucas Moura sendte fra baglinjen bolden tilbage til Pierre-Emile Højbjerg, der på kanten af feltet fik overlistet den franske Leeds-målmand Illan Meslier, der havde bevæget sig væk fra sit mål.

Godt ti minutter senere blev det også til 2-1 for Tottenham på et forholdsvis specielt mål. Et Tottenham-frispark lige på halvbuen snød Meslier i målet, da en af Leeds-spillerne i muren fik bolden rette af. Stolpen tog i første omgang fra for Meslier, men Sergio Reguilón var hurtigst over returen, og med sin første Premier League-scoring sendte han Spurs på sejrskurs.

Den kurs afveg London-klubben ikke fra, og derfor blev det til første Premier League sejr som Tottenham-manager for Antonio Conte, der efter kampen kunne lade sig hylde af hjemmepublikummet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P