Premier League

Drømmemål i Citys magtdemonstration

En kanonkugle fra Rodri sørgede søndag eftermiddag for, at Manchester City holder trit med de direkte konkurrenter i toppen af Premier League.

Rodri leverede et drøn fra en anden verden, da han scorede til 2-0. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea og Liverpool tog begge sikre sejre i denne runde, og derfor var Manchester City tvunget til sejr, for at holde sig til i toppen af Premier League.

Gæsterne fra Everton skulle vise sig at være en overkommelig modstander.

Med en boldbesiddelse på 80-20 var der klasseforskel på de to mandskaber, og kort før pausen kom Manchester City planmæssigt foran ved Raheem Sterling.

Efter pausen ville Rodri lege med, da en bold trillede mod ham udenfor feltet. Med et stenhårdt vristspark susede bolden ind bag Jordan Pickford i Everton-målet. Et fantastisk mål af spanieren.

Derefter var der ingen tvivl om, at de tre point gik til ‘The Citizens’, og fem minutter før tid lukkede og slukkede Bernardo Silva med 3-0. Dermed lader de lyseblå ikke Chelsea stikke helt af i toppen af ligaen.

Læs også: Manchester City-stjerne testet positiv for corona

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P