David Nielsen om målscorer: Jeg kan godt lide, at han var en motherfucker
David Nielsen roste sin angriber, der med store mængder overskud udlignede langt inde i dommerens overtid.
Patrick Mortensen gik køligt op til bolden i fire minutters overtid. Bagude 1-0 skulle han score for at sikre point til AGF. Han valgte at lave en fræk panenka på sin tidligere holdkammerat i FC København-målet. Det begejstrer cheftræner David Nielsen.
– Patrick har været udskældt og kritiseret. Men det var dejligt, at han sparkede den ind. Han er verdens sødeste mand og han kommer til at redde verden en dag, men i dag kan jeg godt lide, at han var en motherfucker, sagde AGFs cheftræner David Nielsen til Aarhus Stiftstidende efter kampen.
I næste runde gæster Silkeborg Ceres Park i en vigtig kamp om top seks.
Læs også: Jess Thorup om dommer-’cirkus’: Der var ikke styr på kampen