VAR-drama: Sevilla smider point i topstriden
Sevilla havde på hjemmebane mulighed for at spille sig op på LaLigas dukseplads. Et veloplagt Alaves-hold ville det bare anderledes.
Sevilla havde lørdag eftermiddag muligheden for at spille sig til tops i LaLiga. De skulle blot have en sejr mod upåagtede Alaves, der før kampen lå to point fra nedrykning.
Alaves leverede en chokstart og bragte sig foran efter fem minutter efter et hjørnespark. Men med et topholds ro og tålmodighed spillede Sevilla sig ind i opgøret, og efter en halv time udlignede Lucas Ocampos, da han bragede bolden op i nettaget.
Efter 40 minutters spil appellerede Sevilla-spillerne for straffespark, og dommeren var ude ved VAR-skærmen, men viftede afværgende da han kom tilbage på banen.
VAR-skærmen fik ikke mere end fem minutters pause, før Alaves ville have et straffespark. Endnu engang måtte Alejandro Ruiz ud til skærmen og denne gang var der straffespark! 2-1, da Bono i målet ikke kunne stoppe bolden.
Efter pausen pressede Sevilla på, men først i dommerens tillægstid kunne Ivan Rakitic sende Sevilla på 2-2, og det blev ikke til mere end det.
Med et enkelt point indtager Sevilla nu førstepladsen i LaLiga, men kan blive overhalet af Real Madrid, som i morgen møder Granada.
Læs også: Real-præsident raser mod UEFA: Vi skal minde UEFA om hvem Real Madrid er