Premier League

Klopp træt af evindelige fremtidsspørgsmål: Det er slut, når det er slut

Ifølge Jürgen Klopp er medierne altid interesserede i at høre om tyskerens fremtidsplaner, selvom Liverpool har papir på ham frem til 2024. Og det får tyskeren til at gruble over væsentligheden ved netop det eksakte spørgsmål.

Jürgen Klopp er uforstående over for medierne, der bliver ved med at spørge ind til hans fremtidsplaner. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Den karismatiske Jürgen Klopp er i grunden ved at være træt af, at pressen evigt og altid spørger ham, hvordan hans fremtidsplaner ser ud. Det til trods for at tyskeren først har udløb med Liverpool om tre år.

Liverpool-cheftræneren har siden 2015 haft gedigen succes i Merseyside-klubben, hvor det er blevet til en titel i Premier League, Champions League, VM for klubhold – plus det løse.

Og ‘The Normal One’ er da også fortsat at finde i klubben frem til 2024, hvor kontrakten løber ud.

Men det får ikke medierne til at stoppe med at spørge ind til, hvor han mon har i sinde at tage hen i fremtiden, og det er Klopp efterhånden ved at være træt af. Ifølge ham, er han fortsat at finde i klubben flere år frem.

– Jeg behøver ikke at tænke på den slags ting i øjeblikket, gudskelov, da vi er midt i denne sæson, og det er alt, hvad vi fokuserer på. Men jeg synes virkelig, at jeg ofte skal snakke om det her. Der er ingen anden manager, som bliver spurgt så ofte om ting, der sker om to, tre eller eller fire år, forklarer han i et interview bragt på Liverpools egen hjemmeside, hvor han supplerer:

– Jeg tænkte ikke på det, før du spurgte mig nu, og jeg har ikke lyst til at tænke på det nu. Det er alt sammen fint, som det er. Det er slut, når det er slut, men det er langt fra slut, så lad os fokusere på det, afslutter den tidligere Dortmund-træner.

Den 54-årige cheftræners tropper møder i morgen ‘The Gunners’ klokken 18.30 på hjemmebanen Anfield Road.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Læs også: Jürgen Klopp: To profiler tvivlsomme mod Arsenal

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P