Premier League

Klopp i skænderi med Arteta: Han rørte ham ikke

I aftenens opgør mellem Arsenal og Liverpool fløj Mikel Arteta og Jürgen Klopp i totterne på hinanden. Det får nu den tyske manager til at reagere.

Der måtte flere folk til at holde de to managers fra hinanden. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

Liverpool kørte Arsenal ud af banen i aftenens opgør. Men det var ikke uden bølgerne gik højt på sidelinjen. Efter en hovedstødsduel ved stillingen 0-0 kom der en ophidset diskussion mellem Liverpool- og Arsenal-bænken, hvilket Jürgen Klopp nu forklarer.

– Det var ikke frispark af Sadio, men Arsenal bænken rejste sig, som om der var rødt kort. Så jeg sagde til dem ”hvad vil I?”, for hvad vil man med sådan en situation? Jeg kan ikke regne det ud. Dommeren gjorde det rigtig godt, men Arsenals bænk prøvede at give Sadio et gult kort. Det var ingenting, han rørte ham ikke, det var blot to spillere der hoppede op i luften, siger Klopp til Sky Sports.

Vurder selv situationen i videoen herunder.

Udover de rosende ord til dommeren, fik spillertruppen også kærligheden at føle fra tyskeren.

– Det var en fantastisk præstation, vi blev bedre bedre og bedre i løbet af kampen. Vi kontrollerede kampen. Det var en kombination af en meget moden præstation og en underholdende præstation. Drengene gjorde det godt i dag. Vi ved alle hvor gode Arsenal er, og derfor vil jeg rose mine spillere, slutter Klopp.

Læs også: Legende let for Liverpool, da Arsenal blev endnu et offer for målmaskinen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P