3F Superligaen

FCM-træner før BIF: Fansene afgørende

FC Midtjyllands assistentræner peger på fansene og presspillet som afgørende faktorer for sejr inden kampen mod Brøndby IF.

Foto: Daniel Stentz/fcm.dk

Der venter et brag af en kamp søndag aften i Herning, hvor førerholdet FC Midtjylland tager imod Brøndby IF i Superligaen.

Forud for kampen peger hjemmeholdets assistenttræner Henrik Jensen på en række faktorer, som kan blive afgørende. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Det er helt afgørende for os, at MCH Arena koger. Det løfter holdet, når publikum skaber en fed kulisse. Celtic-kampen er nok et af de største højdepunkter i sæsonen indtil videre, hvor fansene virkelig var med til, at vi fik vendt den kamp, siger Henrik Jensen og fortsætter:

– Det håber vi at opleve igen søndag aften. Så er vores chancer for at hente tre point større, og vi går selvfølgelig efter at give fansene en god oplevelse med en sejr.

– Vi går ind til kampen med det samme mindset som altid. Presspillet er en vigtig faktor, hvor vi satser på at kunne stresse Brøndby og tage styring på kampen, lyder den korte analyse fra assistenttræneren.

Læs også: FCM-anfører efter landsholdsafbud: Jeg er klar mod Brøndby

Kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF starter søndag aften klokken 18 og kan følges på TV3+ og Viaplay.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P