Thomas Frank står overfor debutant: Han er ekstremt talentfuld
Eddie Howe står for første gang i spidsen for Newcastle United, når klubben tager imod Brentford og Thomas Frank lørdag eftermiddag.
Lørdag eftermiddag står Thomas Frank overfor Eddie Howe, der har sin første kamp i spidsen for Newcastle United. Den engelske manager blev nemlig præsenteret som ny mand i den nordengelske klub i den netop overståede landsholdspause.
Hos den danske manager møder den 43-årige englænder stor respekt.
– Han er en ekstremt talentfuld manager og en af de mest spændende unge engelske managers. Hans profil er fantastisk og han står for progressiv fodbold med højt pres og boldbesidelse. Jeg beundrede hans arbejde i Bournemouth meget, siger Thomas Frank til Brentfords hjemmeside og fortsætter.
– Han er ung, men han er erfaren. Han har været manager i ti eller 11 år; han har prøvet mange ting og testet meget i Bournemouth. Holdet han har i Newcastle er bedre end det han havde i Bournemouth. Jeg er sikker på, at han bliver en succes i Newcastle, slutter Frank om sin debuterende kollega.
Derudover melder Premier League-klubben, at Mathias Zanka Jørgensen vil blive vurderet inden kampen, om han er i stand til at spille, da han udgik skadet i den seneste kamp.
Læs også: Premier League indgår kæmpe amerikansk TV-aftale
Kampen mellem Newcastle og Brentford starter lørdag eftermiddag klokken 16 og kan følges på Viaplay.