Efter Europa League-opgør: Brøndby straffes hårdt af UEFA
Brøndby IF får en stor bøde af UEFA efter uroligheder på tribunerne i Europa League-kampen imod Rangers.
Brøndby IF kan næppe være tilfredse med resultaterne under deres Europa League-eventyr denne sæson, hvor de efter fire kampe ligger på sidstepladsen i deres gruppe. Nu er den så også gal uden for græstæppet.
De danske mestre spillede sig til en flot uafgjort, da de spillede hjemme imod Rangers i deres seneste kamp i Europa League.
Opgøret har dog efterfølgende resulteret i en stor samlet bøde på knap 320.000 kroner på grund af en række overtrædelser uden for banen.
Brøndby bliver straffet for adskillige hændelser, heriblandt uro på tribunerne, brug af pyroteknik, budskab af krænkende karakter, og så er der blevet kastet genstande ind på banen.
Derudover modtager klubben også en bøde for, at adskillige af stadionets indgange og udgange har været blokeret.
Sammenlagt løber det op i en bøde på 43.000 euro, som altså svarer til omkring 320.000 kr.
Læs også: FCM-anfører efter landsholdsafbud: Jeg er klar mod Brøndby