Premier League

United-legende udnævner mest irriterende modstander: Han fulgte mig overalt

Patrice Evra svarer på, hvem den mest irriterende modstander at stå overfor på banen var, efter en næsten 20 år lang karriere.

Patrice Evra spillede 379 kampe for Manchester United i årene 2006-2014. Foto: Wikimedia Commons/Gordon Flood

I et interview på Manchester Uniteds hjemmeside, løfter Manchester United-legenden Patrice Evra sløret for, hvem den mest irriterende modstander at spille overfor var.

Evra spillede mere end 350 kampe i United-trøjen, hvor han varetog positionen som venstreback. Han nåede også at spille i blandt andet Juventus og Monaco, men den mest irriterende modstander stødte han på som United-spiller i årene 2006-2014.

Læs også: Engelsk medie: Manchester United planlægger manager-skifte

Som venstre back på det højeste niveau, har Evra stået overfor svære modstandere såsom Lionel Messi, Arjen Robben og Gareth Bale, men det er ikke en af dem, der tager titlen som den mest irriterende.

Det er i stedet James Milner, der stadig huserer i Premier League for Liverpool.

– James Milner var ikke den sværeste modsander, men han var til gengæld den mest irriterende.

– Folk forventer altid, at jeg har et andet svar end James Milner, men det har jeg ikke. Og grunden til det er, at James Milner forsvarede mere end jeg selv gjorde.

– Jeg var en angribende forsvarsspiller, så han (James Milner, red.) frustrerede mig helt vildt, fordi han fulgte mig overalt på banen. Selv hvis jeg skulle på toilet, ville han følge efter mig. Derfor er James Milner den mest irriterende modstander, jeg nogensinde har spillet mod, siger den nu 40-årige Patrice Evra.

Patrice Evra forlod Manchester United i 2014, hvorefter han spillede for Juventus. Sidenhen blev det til ophold i klubberne Marseille og West Ham, inden han i 2018 indstillede karrieren.

Læs også: Medie: Utilfreds United-målmand vil væk

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P