
Officielt: Giovanni van Bronckhorst er ny Rangers-manager
Den hollandske træner Giovanni van Bronckhorst er udråbt som ny manager i Rangers FC efter Steven Gerrard.

Foto: ING Nederland / Wiki Commons
Rangers har fundet afløseren for Steven Gerrard, der er ny træner i Aston Villa. Det bliver den 46-årige Giovanni van Bronckhorst, der skal lede de skotske tropper mod fortsat succes.
Van Bronckhorst har været arbejdsløs på det seneste, men han har tidligere haft trænererfaring fra Feyenoord i fire sæsoner, hvor han blandt andet vandt den hollandske Eredivision i 2017. Desuden har hollænderen haft en enkelt sæson som cheftræner i Kina for Guangzhou i 2020.