Dani Alves: Lysten til at vinde er den samme
FC Barcelona kunne denne uge annoncere, at klublegenden Dani Alves endnu en gang skal tørne ud for den catalanske klub. Og Alves’ motivation for at vinde er lige så høj, som sidst han var i klubben.
Det blev i denne uge præsenteret, at Dani Alves er hjemvendt til FC Barcelona, hvor den brasilianske back senest slog sine folder i 2016.
Selvom Alves har rundet 38 år er ønsket om at vinde fodboldkampe uændret.
-Ønsket og lysten til at vinde fodboldkampe er den samme, som i starten af min karriere. Jeg ved, hvad jeg kan bidrage med på holdet både på og udenfor banen. Jeg kan være med til at skabe synergi mellem holdet og vores fans, som i sidste ende kan være med til at forbedre vores resultater, fortæller Alves til Marca og fortsætter,
-Jeg er ikke kommet for at spilde tiden, for jeg vil kæmpe for min plads på holdet og for at spille. Jeg vil gøre mig fortjent til at bære trøjen, siger Alves.
Læs også: Schöne om glippet EM: Det gjorde ondt
Og Barcelona har brug for alt den hjælp, de kan hente. Catalanerne ligger på en foreløbig niendeplads i LaLiga inden weekendens kamp mod Espanyol, som de deler point med.