Messi: Mangler kamprytme
Lionel Messi indrømmer, at det var svært at følge med i rytmen i kampen mod Brasilien natten til onsdag.
Lionel Messi startede inde i opgøret mellem Argentina og Brasilien natten til onsdag. Efterfølgende erkender han, at han mangler kamprytme, og at det gjorde kampen sværere at spille.
– Vi vidste, at det ville blive en tæt og svær kamp at spille. Jeg ankom hertil og var kun lige klar, primært på grund af min kamprytme, og det her var en kamp med stor intensitet.
– Jeg har det fint, ellers havde jeg ikke spillet. Jeg har været ude i lang tid, og det er ikke nemt at spille med den rytme, som der her kamp krævede.
– Fra kampens start var vi overbeviste om, at vi kunne vinde. Vi prøvede at spille, og det lykkedes til tider. Det vigtigste er, at vi gør det godt. Vi tabtte ikke og vi udvikler os, siger Messi til Argentinas twitter-profil.
Kampen endte 0-0, hvilket senere viste sig at være nok til at sikre Messi og resten af Argentina en plads ved næste års VM.