Medie: Utilfreds United-målmand vil væk
Dean Henderson er angiveligt træt af reservetjansen i Manchester United og vil derfor søge væk i januarvinduet.
Den 24-årige Manchester United-målmand, Dean Henderson, har i denne sæson stået i skyggen af David de Gea. Her er det nemlig kun blevet til en enkel optræden for englænderen i Carabao Cup, mens han ikke har vogtet målet for United i Premier League.
Den situation skulle Henderson være så træt af, at han vil forsøge at søge væk til januar, hvor transfervinduet åbner igen. Det erfarer Football Insider.
Her skriver mediet, at ifølge en kilde tæt på klubben, er det næsten så godt som sikkert, at Dean Henderson forlader Manchester United på en lejeaftale i januarvinduet.
Læs også: Louis van Gaal: Stopper hvis det kikser
Dean Henderson har været udlejet fra Manchester United adskillige gange tidligere. Senest i 2019/20-sæsonen, hvor han var på lån hos Sheffield United, da de senest var at finde i Premier League.