International Fodbold

Hjulmand før kampen: Hvis der er en, der får gult, så flår jeg ham ud

Kasper Hjulmand må ty til hårde beslutninger under Skotland-kampen for at have sine stærkeste spillere klar til VM i Qatar.

Den danske landstræner Kasper Hjulmand er ubesejret i VM-kvalifikationen inden Skotland-opgøret. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Under optakten til Danmarks sidste VM-kvalifikationskamp imod Skotland har landstræneren Kasper Hjulmand gjort sig klare tanker om, at gule og røde kort tages med videre til VM i Qatar næste år.

– Karantæner bliver taget med videre til slutrunden, det vil sige, at hvis der er en, der får et gult kort, så kan det godt være jeg flår ham ud, for et rødt kort er to karantænedage til VM. Så det er klart, at hvis en af vores bærende spillere får et gult kort, så tror jeg ikke, han spiller særlig mange minutter mere, siger Kasper Hjulmand til Kanal 5 inden kampen.

Danmarks startopstilling bærer stærkt præg af de skader, der har ramt truppen den forgangne uge, hvor der er blevet plads til flere nye navne. På bænken sidder der også et hav af grønne landsholdsspillere, der meget vel kan få deres chancern, og det har været en udfordring for landstræneren.

– Det har været ekstremt med skader denne her gang, men jeg synes, vi stiller med et spændende hold i nogle konstellationer, vi aldrig har set før, så man kan ikke forvente, det bare sidder i skabet. Jeg føler vores identitet er tydelig, men det er klart der kan være nogle ting der ikke sidder som de skal, siger Hjulmand.

Læs også: Dansk startopstilling: Cornelius på toppen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P