International Fodbold

Englands opstilling: Talenterne får chancen

Englands rolle som storfavoritter til at vinde deres VM-kvalifikationsgruppe har givet plads til en debutant og en række unge spillere, når de møder San Marino.

Emile Smith Rowe debuterer på landsholdet i Englands sidste VM-kvalifikationskamp mod San Marino. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

England er mere eller mindre sikret en plads til VM i Qatar, når de spiller imod San Marino i deres sidste kvalifikationskamp.

Det har fået træneren Gareth Southgate til at sammensætte en alternativ opstilling med de yngste spillere i fokus.

Emile Smith Rowe har været brandvarm for Arsenal i denne sæson og det betyder altså, at han nu er at finde i Englands startopstilling. Holdkammeraten Aaron Ramsdale får også chancen fra start på målmandsposten efter at have haft et forrygende efterår i The Gunners, som han skiftede til i sommers.

Southgate har også fundet plads til teenageren Jude Bellingham og Manchester Citys stjerneskud Phil Foden.

England fører an i kvalifikationsgruppen med 23 point, efterfulgt af Polen der med 20 point og en dårligere målscorer er på en nærmest umulig mission om at nå briterne, når de møder Bulgarien samtidig med England-kampen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P