Zanka om seneste FCK-tid: Det var skuffende
Mathias ’Zanka’ Jørgensen været med til at fejre triumfer i FC København tidligere i karrieren, men der var ikke meget at fejre i sidste sæson.
FCK fik en tredjeplads i forrige sæson, og Zanka endte med at blive sat af holdet undervejs. Derfor kommer det næppe bag på nogen, at den nuværende Brentford-spiller ikke er synderligt positiv, når han reflekterer over sin seneste tid i FC København.
– Overordnet set var det bare skuffende. Det var skuffende for mig, for klubben og for fansene. Det var ikke optimalt, fordi vi endte med ikke at vinde mesterskabet, og vi vandt slet ikke nok fodboldkampe med det hold, vi havde, siger han i et interview til BT.
Zanka var udlejet til FCK fra Fenerbache i cirka otte måneder. Efterfølgende valgte han som bekendt ikke at forlænge med den danske hovedstadsklub.
– Der var ikke en bestemt årsag. Mit fokuspunkt var at blive i udlandet. Det har det hele tiden været. Det var også en sidste-øjebliks-løsning, da jeg rykkede tilbage til FCK. Det var noget, jeg havde talt med Ståle Solbakken omkring, siger han.
Mathias ’Zanka’ Jørgensen opnåede dog sit personlige mål for den pågældende sæson, selvom det ikke kørte på skinner i FCK. Han blev udtaget til EM.
Zanka har genfundet ny succes i Brentford, som han skiftede til i september i år. Her er det indtil videre blevet til syv kampe.
Læs også: Dansker-kollega med ros til Zanka: Han er et scoop