Madrid vil forlænge med Modric
Ifølge Real Madrids fanside, Managing Madrid, vil storklubben forlænge med Luka Modric.
Real Madrid ønsker at forlænge med Luka Modric i løbet af de næste par måneder forud for hans kontraktudløb til sommer ifølge Managing Madrid, der har været i kontakt med klubben.
Den kroatiske midtbanespiller indgik tilbage i maj en aftale med Madrid om en et-årig kontrakt og nu regner klubben med at forlænge med enkelt et år yderligere.
Til sommer er det 10 år siden Luka Modric skiftede Tottenham ud med giganterne fra Real Madrid. Siden da har den kroatiske magiker ikke set sig tilbage og har opnået en form for legendestatus, hvor han næppe kan finde mere plads i sit personlige medalje-kabinet.
Hold tungen lige i munden: Ballon D’or vinder i 2018, fire Champions League titler, to La Liga, tre UEFA Super Cup, fire Verdensmester for klubhold-titler, tre spanske supercup og en spansk cup-titel er det blevet til under hans tid i Real Madrid.
På trods af sin alder er midtbanespilleren stadig den ubestridte anfører på det kroatiske landshold, hvilket fortæller noget om, at medmindre hans form styrtdykker, vil han stadig have kvaliteterne til at levere.
Læs også: VANDvittig drama da selvmål sendte Kroatien til VM