De Vrij om Tottenham-rygter: Forbindelsen er oplagt
Inter-spilleren Stefan De Vrij er blevet rygtet til Tottenham, eftersom han og Tottenhams nye træner, Antonio Conte, har fælles fortid hos de italienske mestre, Inter. De Vrij forholder sig nu til rygtet.
Antonio Conte blev for nylig præsenteret som Tottenhams nye træner. Rygterne er siden gået på, hvem den italienske træner har i kikkerten, når der skal handles i vinterens transfervindue.
Rygterne er især gået på, at Conte skulle være interesseret i at hente Stefan De Vrij til Spurs, der spiller i Inter, som sammen med Conte førte Inter til det italienske mesterskab i sidste sæson.
Og den hollandske forsvarsklippe kan godt se, hvorfor rygtet er opstået.
– Forbindelsen er oplagt, fordi træneren, jeg arbejdede med i Inter, er der (Red. Tottenham) nu, men jeg ved ikke noget. Conte har ikke kontaktet mig om det. Jeg fokuserer på landsholdet, og det er min prioritet lige nu, fortæller han til det hollandske medie Ziggo Sport Voetbal.
De Vrij har spillet 139 kampe i Inter, siden han kom til klubben fra Lazio i 2018.