FCK melder ud: Singh i bedring, men er fortsat indlagt
F.C. København oplyser i en kort meddelelse på sin hjemmeside, at Luther Singh efter sin indlæggelse er i bedring, men fortsat er indlagt på hospitalet.
F.C. København meldte i forbindelse med offentliggørelsen af truppen til kampen mod Silkeborg ud, at sydafrikanske Luther Singh var indlagt på hospitalet som følge af sygdom.
Nu melder klubben nyt ud omkring offensivspilleren. F.C. København skriver følgende på sin hjemmeside:
– Luther Singh er efter sin indlæggelse i bedring, men fortsat indlagt på hospitalet.
– Singh blev indlagt i sidste uge med sygdom, mens holdet var i Grækenland til kampen mod PAOK. Heldigvis er han i bedring, men det er fortsat uvist, hvornår han kan genoptage træningen med holdet.
– Alle i F.C. København ønsker Luther fortsat god bedring og har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, lyder det fra klubben.