LaLiga

Xavi’s besked til spillerne ved første træning: Tro på jer selv!

Regimeskiftet i FC Barcelona vil føre strammere regler og mere disciplin med sig. Xavi ser dog også et hold, som mangler selvtillid og tro på tingene.

Xavi blev mandag præsenteret som arvetageren efter Ronald Koeman. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona havde tirsdag deres første træning med Xavi i spidsen. Det var en stærkt decimeret trup fordi flere er afsted med landshold. Xavi havde dog et tydeligt budskab til de tilbageværende spillere.

– I skal tro på jer selv, sagde Xavi, før han bad om intensitet og vilje fra spillerne.

– Hvad der skete mod Celta Vigo må ikke ske for jer. I skal altid være klar og forberedte. Man kan ikke føre 3-0 ved halvleg, og ende med en uafgjort, siger den nye træner til Marca.

Barcelonas præsident Joan Laporta leverede også en sjælden optræden ved dagens træning, hvor han også leverede en håbefuld tale til de få fremmødte spillere.

– Vi vil kæmpe for alle trofæerne som vi kan. Det er ikke umuligt at vinde LaLiga for os.

Om Barcelona kan nå det spanske mesterskab er svært at vurdere, men toppen i LaLiga er sjældent jævnbyrdig i år.

Læs også: Xavi vil have strenge regler og disciplin i FC Barcelona

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P