Europamestre sender stjerneangriber hjem før topkamp
Skaderne hober sig op i den italienske landsholdslejr forud for VM-kvalifikationskampe mod Schweiz og Nordirland. Nu forlader Ciro Immobile også ’gli azzurri’.
Roberto Mancini har i de seneste dage set Lorenzo Pellegrini og Nicolo Zaniolo forlade den italienske samling. I dag har stjerneangriberen Ciro Immobile fulgt trop, da han døjer med en muskelskade. Ind i hans sted kommer Gianluca Scamacca, der til dagligt tørner ud for Sassuolo.
Til dagens træning var Giorgio Chiellini og Nicolo Barella også fraværende med mindre skadesproblemer. Så der er altså kommet lidt grus i maskineriet for sommerens europamestre.
Italien tager hul på denne omgang landsholdsfodbold lørdag, hvor de kan komme et skridt nærmere videre avancement mod Schweiz.
Læs også: Cavani taler ud om sin skadessituation