3F Superligaen

Brøndby-assistent vil være cheftræner

Brøndbys assistenttræner Martin Retov vil gerne snart prøve rollen som cheftræner, og bejlerne har allerede banket på døren.

Retov
Martin Retov har ambitioner om mere end assistenttrænerrollen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Martin Retov har været i Brøndby IF siden foråret 2016 og assisterer lige nu sammen med Jesper Sørensen cheftræner Niels Frederiksen. Selv lægger Retov dog ikke skjul på, at han har ambitioner om at prøve sig ad i en større rolle. Det fortæller han i podcasten Bag om Trøjen.

– Tiden nærmer sig da. Det kan jeg mærke. Det er ikke nødvendigvis i morgen eller om et år, men inden for en årrække, tror jeg gerne, at jeg selv vil prøve at være cheftræner, fortæller Martin Retov, der samtidig løfter sløret for, at der undervejs har været flere bejlere til ham.

– Der har været tilbud, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at CV (fodbolddirektør Carsten V. Jensen, red.) har sagt nej. Sådan er det jo desværre, kan man sige. Det er en del af gamet. Men der har også været nogle muligheder, hvor jeg har tænkt ‘okay, det er ikke sikkert, at de lige kommer igen’, afslører Retov, der har kontrakt med de danske mestre frem til sommeren 2023.

Læs også: Niels Frederiksen om profil: Har ikke fået den rolle, som vi troede

Martin Retov har også været et smut forbi AGF i sin trænergerning, hvor han var at finde i klubbens ungdomsafdeling.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P