
FCK-sydafrikaner fortsat indlagt på hospitalet
Jess Thorup fortæller, at Luther Singh stadig er indlagt til yderligere undersøgelser, og cheftræneren tvivler på, at sydafrikaneren kommer tilbage i kamp inden nytår.

Sydafrikanske Luther Singh fra F.C. København blev lørdag indlagt på grund af sygdom. Nu siger Jess Thorup, at den sydafrikanske offensivspiller formentlig først kommer til at optræde i Superligaen igen i 2022. Det fortæller han til B.T.
– Han spiller formentlig ikke mere på denne side af nytår, men det vigtigste er vist også, at han bliver frisk igen, siger Jess Thorup til B.T.
Læs også: Jess Thorup efter 0-0 i Silkeborg: Jeg bliver aldrig tilfreds med ét point
F.C. København vil ikke oplyse mere om sygdomsforløbet, men ifølge cheftræneren var han stadig indlagt på hospitalet søndag aften.