
DAGENS OVERBLIK: AGF smadrer FCM, Aston Villa fyrer manager og West Ham ødelagde Liverpool-stime
På campo.dk får du hver morgen overblikket over døgnets vigtigste begivenheder og nyheder.

AGF smadrer FC Midtjylland hjemme på Ceres Park
Aston Villa fyrer manager efter dårlig periode
West Ham blev første mandskab til at slå Liverpool i denne sæson
Vejle forværrede SønderjyskE-krise i bundgyser i Nørreskoven
Barca bekræfter ny Ansu Fati skade
Shevchenko sikrer sig nyt trænerjob i Serie A
_____________________________________________

AGF smadrede FC Midtjylland på hjemmebane med overbevisende 3-0
Hjemme på Ceres Park fik AGF endelig hul på bylden, da de søndag besejrede Superligaens førsteplads med hele 3-0.
Kampen første målscorer var Patrick Mortensen, der scorede for første gang i denne sæson i åbent spil.
LÆS: AGF smadrer FC Midtjylland: 3-0 i første halvleg
LÆS: Patrick Mortensen efter endt måltørke: Det er en lettelse
……………………………………………………………………………….

Aston Villa fyrer Dean Smith med øjeblikkelig virkning
Søndag eftermiddag kunne Premier League-klubben bekræfte, at de har valgt at fyre deres manager, Dean Smith, med øjeblikkelig virkning.
– Efter en god start på sidste sæson har vi ikke set de fornødne forbedringer i resultaterne, præstationerne og placeringen i ligaen, hvilket vi alle har søgt efter, siger Aston Villa-direktør Christian Purslow.
LÆS: Aston Villa fyrer Dean Smith
……………………………………………………………………………….

West Ham vandt og var det første hold til at slå Liverpool i denne sæson
Hjemme på London Stadium leverede West Ham en imponerende indsats, da de besejrede Liverpool med 3-2. De er dermed det første mandskab til at slå Merseyside-klubben i denne sæson.
Sejren betyder, at West Ham overhaler Liverpool i Premier League og indtager tredjepladsen i tabellen.
LÆS: West Ham leverer sensationen – Tildeler Liverpool første nederlag i sæsonen
……………………………………………………………………………….

Vejle vandt bundgyseren over SønderjyskE og forværrede deres krise
Peter Sørensens mandskab leverede en god præstation, da de søndag eftermiddag besejrede SønderjyskE med 3-1 i et sandt bundopgør.
SønderjyskE er dermed oppe på seks kampe i streg uden en sejr i Superligaen.
LÆS: Vejle forværrer SønderjyskE-krise i bundgyser
……………………………………………………………………………….

FC Barcelona bekræfter søndag, at Ansu Fati endnu engang er skadet
Den unge spanske stjerne Ansu Fati måtte lørdag udgå med en skade imod Celta Vigo i LaLiga. Nu bekræfter klubben på deres hjemmeside, at det drejer sig om en skade i venstre baglår.
Udover Ansu Fati har Barca også meldt Nico González og Eric García ude med skader.
LÆS: Barca bekræfter: Fati baglårsskadet
LÆS: Nye skadesproblemer i Barca: Ung midtbanespiller ude
LÆS: Barca med uheldigt hattrick – tredje spiller meldt ude med skade
……………………………………………………………………………….

Genoa har ansat ukrainske Shevchenko som ny træner i klubben
Den ukrainske legende Andrey Shevchenko er ansat som ny cheftræner i den italienske Serie A-klub Genoa, hvor han erstatter Davide Ballardini.
Shevchenko er blevet udstyret med en kontrakt frem til 2024.
LÆS: Officielt: Ukrainsk legende ny træner i Genoa
_____________________________________________
Det skal du være OBS på i dag!
De europæiske ligaer går på landsholdspause, hvilket betyder, at der er begrænset med kampe rundt om i Europa.
Hjemme i Danmark er der heldigvis stadig gang i fodbolden, hvor FC Helsingør på hjemmebane tager imod FC Fredericia i et rigtig topopgør i NordicBet Ligaen.
Ellers er det værd at holde øje med nyhederne i løbet af dagen, hvor vi vil følge op på mange af de store historier fra aftenens opgør og samtidig klæde dig på til dagens kampe.