Coronapas på vej tilbage til de danske fodboldstadions
Mandag aften var der pressemøde i Statsministeriet. Her foreslog man at genindføre coronapasset, også i fodboldens verden.
Fodbolden led længe under Covid-19, og nu spøger virusset så igen.
Covid-19 er nemlig ved at vende tilbage, og som en konsekvens anbefaler regeringen at genindføre coronapasset.
Helt konkret lyder forslaget fra regeringen, at der skal fremvises coronapas når der er over 2000 betalende tilskuere ved idræt. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke ved et pressemøde mandag aften.
Det betyder, at man ved langt størstedelen af kampene i Superligaen og ved landskampe kan forvente at skulle hive telefonen op af lommen nok engang.