Bo Henriksen efter 3-0: Uheld som vi ikke har haft før
FC Midtjylland-træner, Bo Henriksen, reflekterer over nederlaget på 3-0 til AGF.
Søndag besejrede AGF på hjemmebane FC Midtjylland med 3-0. Efterfølgende var det en fattet Bo Henriksen, der mødte sin klubs udsendte til et interview om kampen og dens forløb.
– Det er sådan, fodbold er. Vi kender det jo selv, at nogle gange er man vanvittigt effektiv, hvor det hele går ens vej. I dag (i går, red.) gik det AGF’s vej, og vi havde måske det uheld, som vi ikke har haft før i denne sæson, siger Bo Henriksen til klubbens hjemmeside og fortsætter.
– Over en hel sæson går det nok lige op, så det er ikke fordi, at det her nederlag giver grund til kæmpe bekymring. Men det ændrer ikke på, at vi er trætte af at tabe til AGF. Vi manglede energi i spillet, og vi kom ikke frem til så mange chancer, som vi gerne ville, tilføjer han og ser fremad.
– Vi skal fokusere på det, som vi har gjort godt i den seneste periode, fordi kampen her var et gok i nøden for os alle sammen. Som sagt, sådan er det nogle gange, men jeg er sikker på, at vi nok skal komme tilbage og få bedre resultater end i dag (i går, red.).
Læs også: Mikael Anderson om jubelscene: Selvfølgelig jubler jeg
FC Midtjylland skal i aktion igen efter landsholdspausen, når Brøndby IF gæster MCH Arena søndag den 21. november.