Yussuf Poulsen efter matchvinderrolle: Jeg har vist træneren, han kan stole på mig
RB Leipzig vandt lørdag på hjemmebane over Borussia Dortmund i Bundesligaen, hvor danske Yussuf Poulsen blev matchvinder.
RB Leipzig mødte lørdag aften Borussia Dortmund hjemme på Red Bull Arena i et tæt opgør, som hjemmebaneholdet vandt med 2-1 på et mål af indskiftede Yussuf Poulsen.
Efter kampen var den danske landsholdsangriber knap så tilfreds med sin egen indsat selvom han blev matchvinder.
– Jeg spiller den dårligste kamp, jeg har spillet i Bundesligaen i denne sæson, men alligevel scorer jeg og bliver matchvinder, og siger alle, at det er superfedt. Men sådan er det at være angriber. Nogle gange får man ikke den ros man skal have, når man ikke laver mål, og så får man ros i den kamp, hvor man ikke spiller godt, siger Yussuf Poulsen til TV3 Sport.
Læs også: Yussuf Poulsen sikrede Leipzig sejren mod skadesplagede Dortmund
Derudover er Leipzig angriberen glad for at have vist sin træner, at han kan stole på ham.
– Jeg er tilfreds, jeg har vist at træneren kan stole på, at jeg leverer så snart det skal være, siger Yussuf Poulsen.