3F Superligaen

Vejle forværrer SønderjyskE-krise i bundgyser

Vejle Boldklub mødte søndag SønderjyskE i et sandt bundopgør i Superligaen. Det blev en sikker sejr til Peter Sørensens tropper, der forværrede sønderjydernes krise.

Første halvleg bød på mange fysiske dueller i søndagens bundkamp på Vejle Stadion. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Søndag eftermiddag var der dømt bundgyserkamp i Nørreskoven, da Superligaens sidsteplads, Vejle Boldklub, skulle møde SønderjyskE, der lå næstsidst i tabellen.

Vigtigheden i at få sejren var tydelig at se fra første fløjt, da begge mandskaber gik til kampen med stor fysik i alle dueller.

Derfor var det også begrænset med chancer i første halvleg, hvor ingen af de to bundklubber kom frem til det store. Alligevel skulle der dog falde et mål efter lidt over en halv times spilletid.

SønderjyskE’s forsvarsspiller Duplexe Tchamba lavede en håbløs opspilsfejl, hvor han spillede Vejles Arbnor Mucolli helt fri ti meter fra feltet. Det udnyttede Vejle-spilleren, der efter et par træk tordnede bolden op i nettaget til 1-0 efter 34 minutter.

Peter Sørensens tropper kunne derfor gå til pause med en vigtig 1-0 føring.

I anden halvleg blev ondt til værre for SønderjyskE, da Vejle efter et lille kvarter af anden halvleg udbyggede føringen.

På et hjørnespark flækkede Andres Ponce bolden videre, hvor den store Saeid Ezatolahi kom højest og kunne heade bolden ind til 2-0 for Superligaens sidsteplads.

Og som man troede, at det ikke kunne blive være for sønderjyderne, så skulle Tchamba få endnu en hovedrolle, da han helt umotiveret clearede et Vejle-indlæg i et eget mål. 63 minutter spillet og hele 3-o til Vejle i bundbraget i Nørreskoven.

I det 90. minut lykkedes det dog for den vikarierende cheftræner Simon Poulsens mandskab at få reduceret til 3-1, da svenske Emil Holm kom først på et indlæg og ad to omgange fik bolden dirigeret i mål.

Lige lidt hjalp det i sidste ende på slutresultatet, og Vejle kunne dermed sikre sig sin blot anden sejr i Superligaen i denne sæson, mens SønderjyskE endnu engang måtte gå fra banen med et nederlag.

Resultatet betyder samtidig, at vejlenserne nu kun er ét point bag netop SønderjyskE i tabellen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P