Randers FC forlænger med angrebsprofil
Superligaklubben Randers FC har forlænget kontrakten med den sierraleonske angriber Alhaji Kamara til 2024.
Randers FC har gang i en flot sæson, hvor man præsterer godt i både Superligaen, Sydbank Pokalen og i Europa. Nu har klubben så flere gode nyheder til fansene, idet Alhaji Kamara har forlænget sin kontrakt til sommeren 2024. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
– Alhaji har bevist, at han i topform er en af ligaens allerbedste angribere. Han er en stor mundfuld for alle forsvar med sin gode fysik, sin fart, sit stærke presspil og sin placeringsevne i feltet. Vi er derfor glade for, at han fortsat bliver en del af den stærke offensiv, som vi har fået opbygget, fortæller sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.
Læs også: Thomasberg om top seks: Absurd godt udgangspunkt
Alhaji Kamara har spillet 61 kampe for Randers FC og scoret 18 mål, siden han kom til fra Vendsyssel FF.