
Officielt: Ukrainsk legende ny træner i Genoa
Genoa har ansat den tidligere ukrainske stjerneangriber Andrey Shevchenko som træner på en kontrakt til sommeren 2024.

Genoa har netop præsenteret Andrey Shevchenko som klubbens nye cheftræner, hvor han kommer til efter at have stoppet som landstræner for Ukraine efter sommerens EM-slutrunde.
Dermed afløser han Davide Ballardini, der lørdag fik en fyrreseddel, da holdet befinder sig under stregen på en 18. plads i Serie A.
Genoa bliver ukrainerens første job som klubtræner, som dog har været landstræner for Ukraine fra sommeren 2017 til august i år, hvor det blev til 25 sejre, 13 uafgjorte resultater og 14 nederlag i 52 kampe.
45-årige Andrey Shevchenko nåede i sin aktive karriere at spille 226 kampe i Serie A for AC Milan, hvor det blev til 127 mål.
Læs også: AC Milan indgår usædvanligt samarbejde: Reklamerer for ny Hollywood-film