
Nye skadesproblemer i Barca: Ung midtbanespiller ude
FC Barcelona må endnu engang tilføje et navn til den i forvejen lange skadesliste. Denne gang drejer det sig om 19-årige Nico González.

FC Barcelona formåede lørdag at smide en 0-3 føring ude mod Celta Vigo. Kampen endte 3-3, og undervejs kunne man se den blot 19-årige Nico González lade sig udskifte efter 57 minutters spil.
Læs også: Barca leverer pinlig anden halvleg – får kun uafgjort efter stor pauseføring
Nu skriver FC Barcelona på deres hjemmeside, at Nico González udgik med en skade i lysken. Nico González tilslutter sig derfor heller ikke det spanske U21-landshold i denne omgang.
Historien melder intet om, hvor længe Nico González forventes at være ude.
Den unge midtbanespiller har fået 11 optrædener på førsteholdet i FC Barcelona, heraf de ni i LaLiga og to i Champions League.