Premier League

Klopp uforstående overfor dommerkendelse i West Ham-nederlag

Liverpool tabte deres første kamp i denne sæson, da de på udebane blev slået af West Ham med 3-2. Efter kampen er manager, Jürgen Klopp, stærkt utilfreds med især én dommerkendelse.

Liverpool indtager fjerdepladsen i Premier League efter søndagens nederlag til West Ham. Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix.

West Ham tildelte Liverpool deres første nederlag i 21/22-sæsonen, da de søndag aften besejrede Merseyside-klubben med 3-2 hjemme på London Stadium.

Efter kampen er Liverpools manager, Jürgen Klopp, langt fra tilfreds med dommerpræstationen under kampen. Her er tyskeren især utilfreds med situationen omkring det første mål, hvor han mener, at Alisson blev snydt for et frispark.

– Ogbonna rammer Alissons arm. Det er en central kropsdel for en målmand. Hvordan det ikke er et frispark, forstår jeg ikke, men vi bliver nødt til at acceptere sådanne ting.

– Hvis vi havde fået noget med i dag, så var det fordi, vi havde fortjent det, men det gjorde vi ikke, så vi accepterer nederlaget, siger Jürgen Klopp til BBC Sport.

Læs også: West Ham leverer sensationen – Tildeler Liverpool første nederlag i sæsonen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P