3F Superligaen

David Nielsen efter AGF-sejr: Vi er positive igen

AGF og David Nielsen har ovenpå dagens 3-0 sejr mod FC Midtjylland meget at glæde sig over. De slog topholdet....

David Nielsen kunne glæde sig over tre vigtige point søndag aften. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF og David Nielsen har ovenpå dagens 3-0 sejr mod FC Midtjylland meget at glæde sig over. De slog topholdet. De holdt nullet. De scorede tre mål.

At AGF både holdt nullet og lavede tre mål i samme kamp, er ellers ikke noget, man i statistikkerne kunne have læst sig frem til. Derfor er cheftræner David Nielsen da også en glad herre efter kampen.

– Vi er positive igen, og har fundet nogle ting på vores hold som fungerer. Nu har vi alle muligheder for at tage nogle skridt fremad, siger David Nielsen i et interview med klubbens egen YouTube-kanal.

David Nielsen kommer også med sit bud på, hvorfor AGF i dag lykkedes med at tage en 3-0 sejr over FC Midtjylland.

– Vi respekterede dem (FC Midtjylland, red.), og de første ti minutter, hvor FC Midtjylland jo havde bolden, mistede vi ikke tålmodigheden. Vi blev ved med at være kompakte og gjorde det svært for dem. Og så var vi bare skarpe i deres felt, hvilket afgjorde kampen, siger han.

AGF kan nu puste ud og finde sig selv på en aktuel syvendeplads i Superligaen. De spiller igen efter landsholdspausen den 21. november ude mod FCK.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P