3F Superligaen

Brøndby-matchvinder: Vi tror mere og mere på det

Brøndby IF vandt søndag med 2-1 over OB på hjemmebane. Her blev Morten Frendrup matchvinder for klubben, da han scorede det afgørende mål i overtiden.

Morten Frendrup scorede sit andet mål i denne sæson i kampen mod OB søndag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Brøndby IF vandt endnu engang i Superligaen, da de søndag aften besejrede OB med 2-1 hjemme på Brøndby Stadion efter en sen scoring af Morten Frendrup.

Efter kampen fortæller matchvinderen til Viaplay, at de mange sejre er med til at give tro på tingene.

– Ja, det er klart, at sejre avler sejre, og vi tror mere og mere på det – og at vi vinder i dag, det er fordi, vi har tro på tingene, sluttede matchvinderen efter kampen.

Derudover var Brøndby-darlingen naturligvis glad for den sene sejr.

– Det var sgu en dejlig sejr i dag (søndag, red.). Det holdt hårdt til sidst, og jeg er sgu bare glad for, at vi fik hevet den hjem.

– Det var utroligt lige, og jeg synes faktisk, at OB de ligger et godt tryk på os i midten af anden halvleg, men det er som om, at vi lige kommer over det og får det sidste, der skal til, og så scorer vi, siger Morten Frendrup.

Læs også: Brøndby-darling blev helt i overtiden

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P