3F Superligaen

Brøndby-darling blev helt i overtiden

Brøndby IF vandt endnu engang i Superligaen, da de søndag aften besejrede OB på hjemmebane efter en sen scoring.

Brøndby IF er nu oppe på fem kampe i træk, hvor de har vundet i Superligaen efter sejren over OB søndag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Søndag aften skulle Brøndby IF hjemme på Brøndby Stadion forsøge at fortsætte deres sejrsstime i Superligaen, da de mødte OB.

Det blev dog til en mareridts start for vestegnsklubben, da OB’ Mads Frøkjær efter kun otte minutters spil kunne bringe gæsterne i front med 0-1.

Den føring fik for OB desværre kun lov til at stå i lidt over ti minutter, da Brøndbys topscorer, Mikael Uhre, efter 20 minutters spil kunne bringe balance i regnskabet efter et kraftfuldt hovedstød.

Selvom hjemmebaneholdet var det mest bolddominerende hold i første halvleg formåede de ikke at skabe de store chancer, mens OB udover deres mål ikke havde nogle skud på målrammen. Derfor blev pausestillingen også 1-1.

Anden halvleg blev dog en meget mere lige affære, hvor boldbesiddelsen var nogenlunde ligeligt fordelt mellem Brøndby og OB.

Udebaneholdet var modsat første halvleg mere målfarlige og kom frem til en del chancer i løbet af anden halvleg.

Største chance til gæsterne kom i de sidste ti minutter af kampen, da et flot OB-forsøg blev reddet på stregen af en Brøndby-spiller.

Men klubben fra Vestegnen var ikke klar til at nøjes med et enkelt point. I det 90. minut dukkede Brøndby-darlingen Morten Frendrup op på kanten af feltet, hvor han sparkede sejrsmålet i kassen.

Søndagens sene sejr betyder samtidig, at Brøndby nu har vundet de sidste fem kampe i Superligaen og derudover indtager femtepladsen i tabellen kun et point fra tredjepladsen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P