
Barca bekræfter: Fati baglårsskadet
FC Barcelona bekræfter, at Ansu Fati har pådraget sig en muskelskade i venstre baglår.

Ansu Fati er nok engang blevet skadet for FC Barcelona. Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix
FC Barcelona smed lørdag en 3-o føring mod Celta Vigo og måtte dermed skuffende nøjes med 3-3. Ikke nok med det, så blev Ansu Fati også skadet i opgøret.
Nu bekræfter klubben i en pressemeddelelse, at Ansu Fati har pådraget sig en muskelskade i venstre baglår. Herudover meddeler man, at undersøgelser af angriberen de kommende dage vil fastslå, hvor lang en pause der er nødvendig.
Læs også: Barca-profil: Vi glemte, hvordan man spiller fodbold
Ansu Fati gjorde for nyligt comeback efter en drilsk knæskade, der har holdt ham ude i næsten et år.