Premier League

Arsenal fortsætter god stime i Premier League

Arsenal vandt endnu engang i Premier League, da de på hjemmebane besejrede Watford. The Gunners udbygger dermed deres ubesejret stime.

Emile Smith Rowe blev matchvinder for Arsenal, da han scorede kampens eneste mål. David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix.

Arsenal tog hjemme på Emirates Stadium imod Watford søndag eftermiddag, da The Gunners skulle forsøge at bygge videre på deres ubesejret stime.

Den mission tog Mikel Artetas tropper meget seriøst, da de allerede efter syv minutters spil bragte sig i front med 1-0 på mål af Bukayo Saka. Desværre for Arsenal og Saka blev målet annulleret for offside efter et VAR-tjek.

Læs også: Aston Villa fyrer Dean Smith

Efter 36 minutter lignede det så, at forløsningen endelig ville komme for The Gunners, da de fik tilkendt et straffespark, som Pierre-Emerick Aubameyang skulle tage sig af. Men heller ikke Arsenals stjernespiller kunne sende klubben på sejrskurs, da Watford-målmanden, Ben Foster, reddede straffesparket.

Derfor måtte Arsenal gå til pause med 0-0.

Men lidt over ti minutter inden i anden halvleg kom forløsningen. Det unge stjernefrø Emile Smith Rowe kom først på en ripost uden for feltet og bragede et drøn afsted mod mål, som Ben Foster denne gang intet kunne gøre ved. 1-0 til Arsenal.

Kampens sidste højdepunkt kom efter 89 minutter, da Watfords Juraj Kucka modtog sit andet gule kort, og derfor måtte gå i omklædningsrummet før sine medspillere.

Søndagens hjemmesejr betyder, at Arsenal nu er oppe på otte kampe i træk i Premier League, hvor London-klubben ikke har tabt.

Læs også: Ingen drømmestart til Conte – Målløst remis mod Everton

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P