Thomas Frank: Modstanderne skal frygte at møde os på hjemmebanen
Thomas Frank vil gøre sin hjemmebane til et fort, der er svært at indtage for modstanderne. Allerede nu har oprykkerklubben bevist, at de kan byde de store Premier League-hold op til dans, og den bølge håber Brentford-chefen at ride videre på.
Brentford-bossen Thomas Frank ønsker, at sit mandskab, særligt på hjemmebanen, skal være mere frygtindgydende. Og i samme moment appellerer han til fansene om, at skabe den mest larmende og livlige kulisse, de overhovedet kan.
Det fortæller han i et interview med klubbens hjemmeside.
– Vi har en stor opgave foran os og skal helst ramme vores topniveau, men fansene har også noget at gøre. Jeg elskede, at de var oppe at køre mod Chelsea, Liverpool og Arsenal. Vi beviste, at vi sammen kan skabe helt unikke præstationer og tage point fra nogle af de største klubber i verden, siger Thomas Frank til Brentfords hjemmeside og fortsætter:
– Hvis vi skal gøre vores hjemmebane til et frygtet sted at komme til som udehold, så skal stemningen være der hver gang og ikke kun mod de store hold.
Brentford møder i dag Norwich på eget græstæppe kl. 16:00.
Læs også: Italiensk medie: Genoa ansætter ukrainsk legende