LaLiga

Real Madrid fortsætter mesterskabskurs

Real Madrid vandt endnu engang i LaLiga, da de på hjemmebane fik kæmpet en sejr hjem mod top seks-holdet Rayo Vallecano.

Real Madrid er ubesejret i de sidste fire kampe i LaLiga. Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix.

Hjemme på Estadio Santiago Bernabéu spillede Real Madrid imod dette års overraskelse i LaLiga, Rayo Vallecano. Udebaneholdet havde tidligere på sæsonen drillet Real Madrids ærkerivaler, FC Barcelona, og gjorde det svært for hovedsstadsklubben lørdag aften.

Fra første fløjt satte Carlo Ancelottis mandskab sig på tingene, hvor de inden for de første minutter skabte flere gode chancer.

Det gav pote for hovedstadsklubben, da Toni Kroos efter 14 minutter kunne score til 1-0.

Læs også: Sergio Ramos’ bror: Der er ingen tvivl om hans fremtid

Chancer fortsatte hos Real Madrid, hvor de kom frem til flere store chancer, der kunne have bragt dem på 2-0. Men i takt med at de ikke fik scorede, begyndte Rayo Vallecano at æde sig ind i opgøret.

Men bedst som Rayo begyndte at nærme sig en udligning, var Real Madrids stjernespiller, Karim Benzema, endnu engang på pletten, da han på en fremragende aflevering fra David Alaba kunne sparke bolden i nettet til 2-0.

Anden halvleg startede som første, hvor Real Madrid fortsatte med at sidde på spillet. Ligeledes havde både Vinicius Jr. og Benzema flere gode muligheder for at gøre det til 3-0.

Men i stedet for en udbyggelse af føringen begyndte Rayo igen at presse på for at score på Madrid-klubben.

Først var det portugisiske Bébé, der efter en flot dribletur hamrede bolden på stolpen. Men det var en snu, gammel ræv der skulle få Rayo Vallecano tilbage i opgøret.

Efter knap 70 minutters spil blev den altid giftige Radamel Falcao sat på banen, hvilket hurtigt blev en gevinst for Rayo-mandskabet. Efter kun syv minutter på banen gjorde columbianeren det til 2-1, da han på et indlæg fra Alvaro Garcia kunne heade bolden ind bag Thibaut Courtois.

Det var samtidig den tidligere Atlético Madrid-angribers mål nummer 300 i sin karriere.

Læs også: Barca leverer pinlig anden halvleg – får kun uafgjort efter stor pauseføring

Få minutter før slutfløjt var udebaneholdet tæt på at gøre det onde ved Real Madrid, da Jose Pozo var tæt på at udligne til 2-2. Men en heroisk forsvarsaktion fra Toni Kroos sikrede Real Madrid en 2-1 sejr.

Dermed indtager Real Madrid førstepladsen i LaLiga med 27 point i 12 kampe.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P