Premier League

Norwich-manager sætter ord på sæsonens første sejr

Der skulle gå elleve runder af dette års Premier League før Norwich fik deres første sejr. Det var tre point, som den tyske manager, Daniel Farke, var ovenud lykkelig for.

Daniel Farke kunne hæve armene efter Norwichs første sæsonsejr i Premier League. Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Kanariefuglene fra Norwich har haft en vanskelig sæsonstart i Premier League, men i dag fik de så deres længe ventede sejr, da de slog Brentford ude med 2-1.

Det var en stor forløsning hos den tyske træner, Farke, der udtalte sig efter kampen.

– Det var en længe ventet forløsning. Vi har haft en svær sæsonstart af mange grunde. Så at få den første sejr under bæltet er altid godt for selvtilliden og troen på vores hold, mens vi kan distancere os lidt fra bunden af tabellen, fortæller han til The Independent efter kampen og tilføjer:

– Det har bestemt været en god dag for os. Der er intet bedre end at vinde. Mine unge spillere har haft en svær periode, hvor de har været udsat for meget kritik. Men troen på tingene i omklædningsrummet har altid været der, så sejren måtte jo indfinde sig før eller siden, afslutter han nøgtern.

Læs også: AC Milan indgår usædvanligt samarbejde: Reklamerer for ny Hollywood-film

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P