LaLiga

Barca leverer pinlig anden halvleg – får kun uafgjort efter stor pauseføring

FC Barcelona mødte Celta Vigo på udebane, hvor catalanerne spillede som nat og dag. Efter en fremragende første halvleg, faldt catalanerne helt sammen i anden halvleg.

FC Barcelona vandt lørdag deres første kamp i LaLiga siden den 17. oktober. Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona mødte lørdag eftermiddag Celta Vigo på udebane, hvor den catalanske klub skulle forsøge at vinde deres første kamp udebanekamp i LaLiga i denne sæson.

Den opgave virkede Barcelona dog opsatte på at klare, da de kun skulle bruge fem minutter på at bringe sig i front. En soloaktion på kanten af den unge stjernespiller Ansu Fati blev omsat til et fremragende mål, hvor den ny udtagede landsholdsspiller bankede den i det lange hjørne.

Og allerede 13 minutter senere var catalanerne på spil igen. Unge Nico González spillede den rutinerede anfører, Sergio Busquets helt fri på kanten af feltet, hvor han efter en enkelt berøring placerede bolden helt ned i det lange hjørne. 18 minutter spillet og 0-2 til Barca.

I det 34. minut ville hollandske Memphis Depay også lege med. På et indlæg fra Jordi Alba kunne Depay heade bolden i kassen til hele 0-3.

Desværre var der ikke kun gode ting for Barcelona i første halvleg. Få minutter før pausefløjtet satte Barcas helt store stjerne, Ansu Fati, sig i græsset, mens han tog sig til baglåret.

Læs også: Xavi om Barca-retur: Jeg kommer hjem igen

Anden halvleg kom hjemmebaneholdet dog bedre fra start. Efter kun syv minutter var den altid farlige Iago Aspas på spil, da han på en retur midt inde i feltet kunne sparkede 1-3 reduceringen i kassen.

Et kvarter før tid var Celta Vigo igen på spil. Efter et godt indlæg var argentinske Franco Cervi kunne den tidligere Manchester City-spiller Nolito heade bolden i mål til 2-3.

Efter knap 90 minutters spil kom FC Barcelona frem til deres første store chance i anden halvleg, da Frenkie de Jong efter en god solo aktion sparkede bolden på overlæggeren.

Men bedst som Barcelona troede, at de havde sikret sig sejren, lykkedes det for Iago Aspas at score til 3-3 i de sidste sekunder af kampen.

I stedet for en stor aften blev det til en stor fadæse for catalanerne, der formåede at smide en ellers overbevisende 0-3 føring.

FC Barcelona står derfor stadig uden en sejr på udebane i denne sæson, mens det heller ikke blev til den afsked, som den midlertidige træner, Sergi Barjuan, havde håbet på, inden Xavi Hernández tager over.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P