LaLiga

Barca-profil: Vi glemte, hvordan man spiller fodbold

FC Barcelona leverede en blamage, da de på udebane mod Celta Vigo smed en 0-3 føring og måtte nøjes med uafgjort.

FC Barcelona har fortsat ikke vundet en udebanekamp i denne LaLiga-sæson. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona leverede en blandet indsats lørdag eftermiddag, da de på udebane stod 3-3 med Celta Vigo. Efter en 0-3 føring til pause kollapsede catalanerne i anden halvleg og måtte nøjes med uafgjort.

Efter kampen er Barcelona-profilen Frenkie de Jong langt fra tilfreds med holdets indsats i anden halvleg.

– I anden halvleg glemte vi, hvordan man spiller. Vi var statiske, vi manglede personlighed. Vi bliver nødt til at bevæge os og tilbyde os selv til hinanden, når vi bliver presset af modstanderen. 

– Det var en virkelig vigtig kamp for at rykke op i tabellen, så det er et stort slag for os. Vi kan stadig kæmpe om titlen, for vi har meget kvalitet, men vi har tabt mange point, så det bliver svært, men vi bliver nødt til at fortsætte, siger Frenkie de Jong til Movistar. 

Derudover var hollænderen heller ikke særlig begejstret for alt den ekstra spilletid, som kampens dommer fandt i anden halvleg.

– Dommeren lagde fem minutter til, hvilket jeg allerede synes var for meget. Når vi er bagud, så lægger de to eller tre minutter til. Og så lagde han endda et minut yderligere til på grund af et indkast. Det har jeg aldrig set før, siger Frenkie de Jong.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P