Uruguay udelader United-angriber i landsholdstruppen
Edinson Cavani er ikke at finde i Uruguays trup forud for den kommende landsholdssamling. Forklaringen lyder på, at angriberen er udeladt grundet helbredsmæssige årsager.
Edinson Cavani har præsteret på et stabilt niveau i Manchester United, hvor han senest var at finde i startopstillingen i sidste weekends Premier League-kamp, men han har ikke fundet vej til Uruguays landhold, hvor han ellers plejer at være fast inventar.
Det fremgår af Uruguays officielle landsholdsudtagelse, hvor United-targetmanden ikke er at finde. Ifølge Manchester Evening News er det grundet helbredsmæssige årsager, men inde på Manchester Uniteds egen hjemmeside, står der intet om, at spilleren skulle have skadesproblemer.
Læs også: Italiensk nøglespiller skriver under på ny kontrakt med Inter